Service

Service

Vi bestræber os på altid at yde den bedste service til vore kunder og forhandlere.

Til private kunder:

Du skal altid kontakte din håndværker eller entreprenør ved en reklamation.

Det er håndværkeren som er vores kunde, og som er ansvarlig for at dine vinduer og døre er monteret korrekt.

Håndværkeren skal altid først kigge på fejlen. Er det en fejl som vedrører vores produkt og  fejlen er reklamationsberettiget, vil håndværkeren kontakte os.

Til Håndværkeren:

Er du blevet kontaktet af en kunde og har du konstateret at montagen er udført efter vores montagevejledning

Vurderet at fejlen er reklamationsberettiget, så udfylder du reklamationsskemaet og sender til os.

Vores serviceteam vil kontakte dig og aftale nærmere.

Det vil være hensigtsmæssig, hvis du kunne være tilstede ved et evt. besøg fra vores service montør.

VinduesIndustrien’s Tekniske Bestemmelser danner grundlag for vores reklamationsbehandling. Såfremt kvaliteten af dine nye vinduer og døre imod forventning ikke skulle leve op til dine forventninger, beder vi dig benytte reklamationsskemaet:

 

 

For at give dig en hurtig og optimal sagsbehandling, beder vi dig venligst læse nedenstående vejledning, inden du indgiver reklamation.

Bemærk, at Hvidbjerg Vinduet A/S forbeholder sig ret til at fremsende faktura, såfremt klagen er uberettiget.

Termoruder 
Med hensyn til reklamationer vedr. termoruder henviser vi til Termoruders visuelle kvalitet udarbejdet af Glasindustrien, samt Håndtering og opbevaring af glas og termoruder på byggepladsen udarbejdet af Vinduesindustrien, som vi beder dig nøje gennemlæse, inden en evt. reklamation indgives.

Frister for indgivelse af reklamation

  1. Kontroller ordrebekræftelse sammenholdt med de leverede elementer. Kun i tilfælde af uoverensstemmelse mellem disse, kan der være tale om fejllevering.
  2. Transportskader og ridser i glas skal indgives umiddelbart efter levering og senest 3 dage efter modtagelsen.  Synlige transportskader, som umiddelbart kan konstateres, skal anføres på følgesedlen.
  3. Snavs eller lignende imellem glas skal meddelelse indenfor 1 år efter levering
  4. Øvrige fejl meddeles inden 10 år efter levering, dog senest 3 måneder efter at fejlen er opdaget eller burde være opdaget.
  5. Fremsend gerne fotos som dokumentation.

Hvad dækker garantien?

Garantien dækker produktionsfejl på elementer, herunder glas og overfladebehandling inden for garantiperioden, forudsat at elementerne er vedligeholdt iht. Hvidbjerg Vinduet’s vejledninger.  Endvidere dækkes transportskader, som er meddelt Hvidbjerg Vinduet A/S senest 3 dage efter modtagelse.

Garantien dækker ikke

1.     Fejlmontage, herunder

  • elementer, som ikke er monteret og fastgjort i henhold til vores brugervejledning – se Vejledninger
  • elementer, som ikke er opklodset i henhold til vores brugervejledning – se Vejledninger
  • elementer, som udelukkende er monteret med skum.
  • elementer, som ikke er monteret i lod og vater og med ens diagonal-mål.
  • Vand der presses/trænger ind ved dørtrinet på indadgående døre, som følge af fejlagtig montering.

2.    Dug på indvendig side af ruder, som kan henføres til manglende udluftning/ventilation.

3.    Dug på udvendig side af ruden på energiruder ved visse klimatiske forhold.

Der henvises i øvrigt til kravene til ruders visuelle kvalitet, der er beskrevet i de Tekniske Bestemmelser for DVV, Bilag 20: Visuelle kvalitetsafvigelser i termoruder

4.    Ruder, der revner efter montering, dækkes ikke, med mindre det påvises, at brækagen skyldes fejl ved den leverede rude samt, at reklamationen foretages inden 1 år efter levering.

5.    Dele, som skal udskiftes som følge af slid, såsom låse, hængsler, lukketøj, tætningslister m.v.

6.    Nedbrydning af beslag, greb, låse m.v. som følge af påvirkning fra vind- og vejr.

7.    Skader på element- og beslagsdele, som hidrører fra manglende vedligeholdelse/smøring – se Vejledninger